ACTIEF TEKNIK BUREAU BLIVER NY SAMARBEJDSPARTNER I KOLDING IF

Kolding IF kan med stor glæde præsentere Actief Teknik Bureauet som ny samarbejdspartner i klubben. Virksomheden bliver nu en del af Kolding IF’s stærke erhvervsnetværk, hvor relationer, fællesskab og værdiskabende samarbejder er i fokus.

Actief Teknik Bureauet arbejder med tekniske konsulenter, try & hire- og tekniske rekrutteringsløsninger og hjælper virksomheder med at finde de rette kompetencer og skabe stærke match mellem medarbejdere og arbejdspladser. Med afdelinger i både Ballerup og Fredericia har virksomheden en stærk tilstedeværelse og et solidt kendskab til det danske erhvervsliv.

Hos Kolding IF er der stor glæde over at byde Actief Teknik Bureauet velkommen som en del af netværket.

”Vi er rigtig glade for at få Actief Teknik Bureauet med ombord. De kommer med en stærk faglighed og et stort fokus på relationer, hvilket passer rigtig godt ind i vores erhvervsnetværk. Vi oplever en stor opbakning fra virksomheder, som ønsker at være en del af fællesskabet omkring Kolding IF, og vi ser frem til et godt samarbejde,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.

For Sales Manager Jacob Mønsted handler samarbejdet om at blive en del af et aktivt fællesskab og skabe nye relationer.

”Vi har hørt rigtig meget godt om netværket i Kolding IF og de muligheder, der ligger i at være en del af et stærkt erhvervsfællesskab. Vi vil gerne selv være en aktiv del af et netværk, hvor man mødes, skaber relationer og hjælper hinanden. Derfor giver det rigtig god mening for os at blive en del af Kolding IF,” siger Jacob Mønsted.

Samarbejdet med Actief Teknik Bureauet er endnu et eksempel på den stærke tilslutning fra erhvervslivet til Kolding IF og understreger klubbens rolle som samlingspunkt for virksomheder, sport og fællesskab.”