ALFA LAVAL KOLDING A/S FORLÆNGER PARTNERSKABET OG BLIVER GULDPARTNER I KOLDING IF

Kolding IF kan med stor glæde meddele, at Alfa Laval Kolding A/S fremover bliver Guldpartner i klubben i tre år. Selvom virksomheden havde halvandet år tilbage af deres eksisterende sølvaftale, har parterne nu valgt at udvide samarbejdet med en ny og stærk GULDaftale.

Alfa Laval er vigtig for lokalområdet og spiller en central rolle inden for udviklingen af bæredygtig procesteknologi. På siten udvikles og produceres innovative teknologiske løsninger til fødevare-, farmaceutisk- samt home & personal care-industrien verden over.

Aftalen cementerer et styrket samarbejde mellem Alfa Laval og Kolding IF, og bygger videre på et allerede tæt partnerskab. Med den nye aftale styrker Alfa Laval sit engagement i et af fællesskaber, der samler mennesker i Kolding.

Hos Alfa Laval er man begejstrede for den nye aftale.

“Vi er glade for at udvide vores samarbejde med Kolding IF. Klubben betyder meget for lokalsamfundet, og vi vil gerne bidrage til udviklingen af både sporten og fællesskabet i byen. Det er en fornøjelse at tage endnu større del i klubbens projekter og aktiviteter,” siger Lars Fabricius, direktør i Alfa Laval Kolding A/S.

Hos Kolding IF er man også meget tilfredse med aftalen.

“Det er en stor glæde, at Alfa Laval har valgt at skrue op for samarbejdet og blive Guldpartner. Det sender et stærkt signal om engagement og lokal ansvarlighed, og vi ser frem til et tæt og værdifuldt samarbejde de næste tre år,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.

Med aftalen fortsætter Kolding IF arbejdet med at samle stærke virksomheder omkring klubben og styrke både fællesskabet og udviklingen i Kolding.

#ViErKolding