ANSVARLIG STYRKE: ALFIX FORSTÆRKER KOLDING IF DE KOMMENDE TO ÅR!
Den dansk familieejede virksomhed Alfix fortsætter engagementet i Kolding IF. Byggematerialeproducenten producerer produkter til gulv-, væg- og facadekonstruktioner – og det har de gjort lokalt i Kolding siden 1963.
I dag drives virksomheden af tredje-generation Toft, og den er således nu repræsenteret af Anders Bertelsen Toft – barnebarn til virksomhedens grundlægger H.C. Toft.
Dermed er det en velkonsolideret Kolding-virksomhed, som altså stadig er at finde i klubbens erhvervsnetværk.
Alfix arbejder værdibaseret, og i 2022 blev virksomheden verdensmålcertificeret. Ansvarlig styrke er virksomhedens slogan, og der ligger en central fortælling bag de 2 ord i virksomhedens slogan. Ansvarlig styrke fortæller dels om én af virksomhedens kerneværdier – ansvarlighed – ift. arbejdsmiljøet for de håndværkere der arbejder med Alfix produkterne ude på byggepladserne. Samtidig refererer dette slogan også til den tilstræbte langtidsholdbarhed og høje kvalitet i virksomhedens produkter som gulvspartelmasse, fliseklæbere og facadepuds.
Administrerende direktør Anders Bertelsen Toft udtaler:
”Vi er stolte over at være en etableret Kolding virksomhed med fortsat lokalt engagement, og det er da en særlig glæde for os Alfix´ere, når vi rundt i kommunen ofte støder på vores produkter i vidt forskellige spændende byggeprojekter som private boliger, butikker og svømmebassiner. Det er dejligt når de lokale borgere, håndværkere og projekterende støtter os som lokal virksomhed”.
Om hvorfor Alfix nu vælger at forlænge sit engagement i Kolding IF er Anders klar i mælet:
”Kolding IF har været en udpræget god oplevelse for os, og vi værdsætter klubbens fine bestræbelser på at fremme byen i sin helhed. Det ønsker vi fortsat at bakke op om.”
Aftalen sikrer at Alfix også i fremtiden er Basis+, og det glæder Kommerciel chef Michael Flyvholm. Michael fortæller:
”Alfix er en virksomhed, som vi oprigtigt er stolte over at samarbejde med. De har Kolding-hjertet på rette sted, og vi glæder os stort over at kunne bygge videre på de gode relationer.”
En stor TAK skal lyde til Anders Bertelsen Toft og resten af Alfix for den vedvarende og prisværdige støtte.
Du kan læse meget mere om klubbens fortsatte Basis+ Partner ved at klikke her.