
BEIERHOLM OG KOLDING IF: ET STÆRKT PARTNERSKAB MED KURS MOD FREMTIDEN
Samarbejdet mellem Kolding IF og Beierholm Revision har stået stærkt gennem mange år – og det fortsætter nu med endnu mere tyngde og perspektiv. Med udsigt til en ny tribune og en ny æra i klubben, er Beierholm fortsat en tæt og trofast samarbejdspartner, der er med på rejsen frem mod en stærkere fremtid.
Beierholm arbejder ud fra et simpelt, men stærkt princip: “Vi skaber balance.” De hjælper virksomheder over hele landet, især de små og mellemstore, uanset om man lige er startet op, er godt i gang, eller har vokseværk. Med alt fra bogføring og regnskaber til økonomisksparring og digital rådgivning, er Beierholm med til at give overblik og frigive tid, så kunderne kan fokusere på det, der virkelig betyder noget for dem.
Partner i Beierholm, Peder Pedersen, har været en del af netværket og samarbejdet i mange år, og han glæder sig til at tage næste skridt sammen med Kolding IF:
“Vi har været en del af rejsen i lang tid, og det har vi med stor glæde. Det er inspirerende at følge udviklingen i klubben og i netværket. Nu ser vi frem mod en ny tribune og en ny fremtid – og den ser vi os selv som en aktiv del af. Vi tror på, at stærke relationer og lokal forankring gør en forskel, og det er netop det, vi finder i samarbejdet med Kolding IF.”
Kommerciel ansvarlig i Kolding IF, Michael Flyvholm, sætter også stor pris på det mangeårige samarbejde:
“Beierholm er en af de partnere, der bare altid er der. De har en stærk faglighed, en stærk kultur og et stort hjerte for fællesskabet. At de også er med, når vi nu bygger videre på klubben – bogstaveligt talt – er både naturligt og noget vi er meget taknemmelige for.”
Tak til Peder og hele Beierholm for samarbejdet og jeres stærke støtte til Kolding IF.
#ViErKolding