CHRISTIAN PETERSEN ER NY BØRNEUDVIKLINGSTRÆNER

Vi er enormt glade for at kunne præsentere Christian Petersen som ny børneudviklingstræner i Kolding IF!

Christian Petersen udtaler:

– Jeg har personligt en kæmpe glæde ved fodbold, så at få denne mulighed var ikke noget jeg skulle tænke meget over at takke ja til. Ligepræcis fodbold glæde, vil være et kæmpe fokus i det arbejde jeg vil lave for børneafdelingen. Det betyder at trivsel og udvikling skal prioriteres og italesættes.

Til slut vil jeg med stolthed i stemmen sige, at jeg glæder mig meget til at komme i gang og videreudvikle børneafdelingen sammen med trænere, børn og forældre.

Talentchef Jonas Illum udtaler:
– Vi er utroligt glade for at få Christian med på holdet. Han bringer både faglighed og en smittende energi, som bliver afgørende for vores fortsatte arbejde med at udvikle de unge spillere i Kolding IF. Vi ser frem til at se, hvordan han kan løfte vores børne- og ungdomsafdeling til nye højder.”