DIGITAL GROUP OPGRADERER OG FORLÆNGER BASIS+AFTALEN MED KOLDING IF
En af netværkets mest loyale virksomheder fortsætter samarbejdet med Kolding IF. Digital Group har endnu en gang valgt både at forlænge og opgradere deres aftale – denne gang til en Basis+aftale.
Digital Group har gennem flere år været en fast del af partnerkredsen og er kendt for igen og igen at bakke op om klubben. Med denne aftale fortsætter de den gode tradition med at styrke samarbejdet og engagementet i netværket.
Virksomheden leverer Print & IT-løsninger til erhverv, hvor driftssikkerhed, fleksibilitet og skræddersyede løsninger er i fokus.
Hos Digital Group er der stor glæde over at fortsætte samarbejdet:
“Vi har været med i mange år, og det har været helt naturligt for os både at forlænge og opgradere aftalen. Netværket i Kolding IF giver os stærke relationer og gode forretningsmuligheder,” siger Rasmus Højfeldt, ejer af Digital Group.
Hos Kolding IF værdsætter man den fortsatte opbakning:
“Digital Group er et rigtig godt eksempel på en loyal partner, som år efter år vælger at investere i samarbejdet. Det er vi både stolte af og meget taknemmelige for,” siger Marcel Legald, salgschef i Kolding IF.
Med forlængelsen og opgraderingen fortsætter det stærke samarbejde, hvor relationer, forretning og fællesskab er i centrum.
#ViErKolding