DIN GARDINMAND BLIVER NY LOKAL PARTNER I KOLDING IF – ET SAMARBEJDE OM KVALITET OG NÆRVÆR

Kolding IF kan med stor glæde byde Din Gardinmand velkommen som ny kommerciel partner i klubben. Aftalen markerer starten på et spændende samarbejde med en lokal og professionel aktør, der har fokus på personlig rådgivning, kvalitet og god service.

Din Gardinmand er kendt for deres høje faglighed og kundeservice, hvor de med deres gardinbus kører ud til kunden – også aften og weekend – for at sikre en løsning, der passer præcis til behov og ønsker. Med gratis opmåling og professionel montering får kunderne en tryg og skræddersyet oplevelse hele vejen igennem.

Dan Jørgensen, indehaver af Din Gardinmand, ser frem til samarbejdet med Kolding IF:
“Vi er glade for at blive en del af Kolding IF’s erhvervsnetværk og ser samarbejdet som en mulighed for at bakke op om noget, der betyder meget for mange i området. Vi ved, hvor vigtigt det personlige møde er – både i vores arbejde og i fodboldverdenen – og den værdi deler vi med klubben.”

Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF, glæder sig over at få endnu en lokal virksomhed med ombord:
“Din Gardinmand er et stærkt lokalt brand, som leverer høj kvalitet og god rådgivning – præcis som vi også stræber efter i Kolding IF. Vi glæder os til samarbejdet og til at skabe værdi sammen i vores netværk.”

Kolding IF vil gerne takke Dan Jørgensen og hele teamet hos Din Gardinmand for et godt samarbejde.

#ViErKolding