GENVINDING PÅ VEJ: SKROTMÆGLEREN ER MED DE NÆSTE 2 ÅR!
Industriens professionelle samarbejdspartner fortsætter opbakningen til byens fodboldprojekt. Via fleksible løsninger, stor seriøsitet og know-how og ikke mindst en fair tilgang til partnerskaber, så er Skrotmægleren blevet en respekteret mægler af skrot i hele landet. Indehaver Danni Larsen har et bredt kendskab til alle væsentlige aftagere og kvaliteter i markedet, og så er han en særdeles vellidt person, der er afholdt på Autocentralen Park.
Og netop på Autocentralen Park bliver Danni ved med at være – Danni og Skrotmægleren har nemlig forlænget samarbejdet de næste to år. Således bliver Skrotmægleren fortsat repræsenteret i netværket, og så bliver han profileret via LED-reklame. Det glæder Kommerciel chef Michael Flyvholm sig til. Han fortæller:
“Vi er meget glade for vores samarbejde med Danni og resten af Skrotmægleren. De er nogle meget reelle aktører, og så nyder vi deres selskab i erhvervsnetværket. Ligger vi dertil oveni hatten at vi har mange potentielle kunder til Skrotmægleren i netværket, så er jeg sikker på at dette fortsat bliver godt.”
Fra Kolding driver Danni virksomheden, og han ser også frem til den videre færd sammen. Han siger:
“Kolding IF har haft en fantastisk udvikling i den tid vi har været med, og vi er stolte over at være en del af rejsen. Nu glæder vi os til at gribe fremtiden an sammen, og lad os da bare fortsætte den gode udvikling.”
Du kan besøge klubbens fortsatte samarbejdspartner ved at klikke her, og glem ikke at følg dem på Linkedin her.
Hele Kolding IF ønsker at takke Danni Larsen og resten af Skrotmægleren for aftalen.
#GenvidingPåVej #Skrotmægleren #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie