GØR DET ENKELT: HOUSE4IT FORLÆNGER GULDAFTALEN MED 3 ÅR!

Det professionelle, stærke og nærværende IT-Firma, HOUSE4IT, har efterhånden længe været en vigtig samarbejdspartner for Kolding IF. Tilbage i 2018 entrerede Henrik Thune og resten af IT-firmaet klubben som Basispartner, og siden er samarbejdet blevet udbygget og gjort stærkere år efter år. I april 2023 tog IT- og ERP-eksperterne så skridtet og opgraderede til GULD, og den status beholder de altså minimum til 31.12.2027.

HOUSE4IT markerer sig med et højt fagligt niveau – og deres kompromisløse tilgang til service. Det har gjort dem til en særdeles vellidt virksomhed i Kolding, og senest har de fået en Gazelle i 2024.

I Kolding IF er HOUSE4IT en vigtig samarbejdspartner, og med deres tre årige forlængelse så cementerer de deres position i klubben. CEO & Partner Henrik Thune fortæller om bevæggrundene bag:

”I mange år har vi haft fælles fodslag med Kolding IF, og vores oplevelse har været ubetinget positiv. Vi tænder på klubbens store drive, og vi er meget motiveret af klubbens store planer for fremtiden. Vi spejler os i ambitionerne, og vi glæder os til at være ved klubbens side de næste tre år.”

Aftalen profilerer HOUSE4IT stort igennem Kolding IF, og HOUSE4IT vil både synes via et stort banner bag det nordlige mål, stor LED-reklame og ikke mindst via søjler i Fynske Bank Loungen.

Kommerciel ansvarlig, Michael Flyvholm, udtaler:

”Henrik og resten af HOUSE4IT betyder utrolig meget for Kolding IF, og vi føler os privilegerede over at de committer sig stort til klubben over tre år. Det gør en afgørende forskel for os, og vi ser frem til mange flere gode oplevelser sammen.”

 Du kan besøge HOUSE4IT lokalt på Kokholm 1A i Kolding eller på deres hjemmeside lige her.

Dertil kan du naturligvis fortsat glæde dig til at møde dem i Mediator Loungen og Fynske Bank Loungen.

Hele Kolding IF ønsker at takke hele HOUSE4IT for samarbejdet.

#House4IT #GørDetEnkelt #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie