GREYIT FORLÆNGER SAMARBEJDET ET ÅR FØR TID – OPGRADERER TIL SØLVPARTNER

Kolding IF kan med stor glæde offentliggøre, at GreyIT har valgt at forlænge deres samarbejdsaftale et år før tid – og samtidig opgradere fra Basis+ sponsor til Sølvpartner i klubben.

Den tidlige forlængelse og opgraderingen er et stærkt signal om GreyIT’s opbakning til klubben og det arbejde, der hver dag bliver lagt i at udvikle både det sportslige og det kommercielle fundament i Kolding IF.

GreyIT har gennem samarbejdet oplevet værdien af det lokale netværk og fællesskabet omkring klubben, og beslutningen om at opgradere partnerskabet er et naturligt næste skridt.

“Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Kolding IF. Klubben er ambitiøs, professionel og samtidig stærkt lokalt forankret – det matcher vores egne værdier i GreyIT. Derfor var det en nem beslutning både at forlænge aftalen før tid og samtidig opgradere til Sølvpartner. Vi tror på det, der er i gang i Kolding IF, og vi vil gerne være med på rejsen,” siger John Ravn, Direktør i GreyIT.

Hos Kolding IF vækker forlængelsen og opgraderingen stor glæde. Det vidner om stærke relationer og et samarbejde, der skaber værdi for begge parter.

“Det betyder rigtig meget, når en samarbejdspartner vælger at forlænge allerede nu – og samtidig opgradere deres engagement. Det er et klart skulderklap til det arbejde, vi laver i og omkring klubben. GreyIT er en professionel og fremadskuende virksomhed, som passer perfekt ind i vores partnerkreds, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år,” siger Simon Nielsen, Salgsansvarlig i Kolding IF.

Med GreyIT som Sølvpartner styrker Kolding IF sit erhvervsnetværk yderligere og fortsætter arbejdet med at samle stærke lokale og regionale virksomheder omkring klubben.

#ViErKolding