GUSTAV FRIBERG KLAR FOR KOLDING IF
Det er med stor glæde at Kolding IF kan offentliggøre, at Man har indgået en transfer-aftale med HalmstadS BK om 23-årige gustav friberg. Den svenske venstreback har sat sin underskrift på en aftale frem til sommeren 2029.
Den 23-årige forsvarsspiller Gustav Friberg kommer til klubben fra svenske Halmstads BK, der til daglig huserer i Sveriges bedste række Allsvenskan. Den arbejdsomme og løbestærke venstreback har de seneste sæsoner gjort sig flot bemærket i Sverige – og siden sin ankomst til Halmstads BK er det blevet til 22 kampe i den bedste svenske række. I løbet af sit ophold på den svenske vestkyst, var han i det sidste halvår af 2024 udlejet til traditionsklubben Gefle IF, hvor han var en fast og vigtig mand i Superettan.
Nu går turen for første gang ud af hjemlandet – og næste stop i karrieren er Kolding IF. Et skifte, som Friberg er glad for, er faldet på plads:
”Det føles rigtig godt at have skrevet under med Kolding IF. Siden den første kontakt opstod, har jeg haft en god følelse – og da jeg ankom til klubben og fik den varme velkomst, blev den gode følelse kun forstærket. Jeg er meget glad og glæder mig til at møde klubbens fans og repræsentere denne fantastiske klub”
fortæller Friberg af – der i en tidlig alder fik sit gennembrud i svensk fodbold. Efter mange år som ungdomsspiller i Ulvåkers IF, skiftede han til Skövde, hvor han i 2022 spillede 29 kampe i landets anden bedste række. Her gjorde den unge svensker sig positivt bemærket, hvilket blev belønnet med et skifte til Halmstads BK.
Nu går turen videre til Kolding IF og det er noget der glæder klubbens Head of Football Niklas Nürnberg, der er begejstret for tilknytningen af den stærke venstreback. Han fortæller:
”Med Gustav får vi en bundsolid spiller der ikke giver ved dørene, og som kan spille med den intensitet og disciplin vi kræver i vores defensive spillere. Han er en person der sætter hårdt arbejde og holdånd i højsædet og passer dermed rigtig godt ind i vores måde at være på, og så bringer han også noget spidskompetence til vores offensiv, som vi har savnet.” siger en tilfreds Niklas Nürnberg.
Gustav Friberg er allerede landet i Kolding og er nu sammen med resten af truppen, i gang med forberedelserne frem mod søndagens opgør i Aalborg.
Hele Kolding IF ønsker at byde Gustav hjerteligt velkommen.