HAIR BY SINDHOLT NY BASISPARTNER I KOLDING IF

Kolding IF kan med stor glæde meddele, at Hair By Sindholt bliver en del af klubbens erhvervsnetværk som ny Basispartner.

Bag salonen står den sympatiske frisør Katrine Matilde Sindholt, som nu træder ind i fællesskabet omkring Kolding IF, hvor lokale virksomheder spiller en vigtig rolle i klubbens fortsatte udvikling.

Hair By Sindholt er en moderne frisørsalon med fokus på personlig service, kvalitet og nærvær – værdier der passer godt ind i klubbens måde at arbejde på både på og uden for banen.

Hos Kolding IF er der stor tilfredshed med den nye aftale:

“Det er altid en fornøjelse, når nye lokale kræfter bliver en del af vores netværk. Katrine og Hair By Sindholt kommer med en stærk passion for deres fag og et lokalt engagement, som vi sætter stor pris på. Vi ser frem til samarbejdet,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.

Også hos Hair By Sindholt er der glæde over at blive en del af netværket:

“Jeg er virkelig glad for at blive en del af Kolding IF. Det er en klub med en stærk lokal forankring og et fællesskab, jeg gerne vil støtte op om. Jeg glæder mig til at møde både spillere, fans og erhvervspartnere,” siger Katrine Matilde Sindholt, indehaver af Hair By Sindholt.

Den nye aftale markerer endnu et skridt i Kolding IF’s arbejde med at styrke sit lokale erhvervsnetværk og skabe værdi gennem relationer mellem klub og by.