HOLCKERS INDGÅR NY AFTALE MED KOLDING IF – BLIVER EN DEL AF MORGENBIZZ

Kolding IF kan med stor glæde præsentere Holckers som ny samarbejdspartner i klubben. Vi har indgået en ny sponsoraftale, der markerer starten på et ambitiøst og langsigtet samarbejde.

Bag Holckers står Nikolaj Holck, ejer og direktør, som ser et stort potentiale i samarbejdet – både i relation til klubbens udvikling og det stærke erhvervsnetværk omkring Kolding IF.

“Vi har valgt at indgå en aftale med Kolding IF, fordi vi ser en klub i positiv udvikling med klare ambitioner. Der er et stærkt lokalt engagement, som vi gerne vil være en del af. Samtidig ser jeg et stort potentiale i det nye MorgenBizz-netværk, hvor vi kan skabe værdifulde relationer og styrke vores lokale tilstedeværelse,” siger Nikolaj Holck, ejer og direktør i Holckers.

Som en del af aftalen bliver Holckers en aktiv del af MorgenBizz – Kolding IF’s erhvervsnetværk, der samler lokale virksomheder og beslutningstagere til inspirerende morgenmøder med fokus på relationer, videndeling og forretning.

Hos Kolding IF er der stor begejstring over den nye aftale.

“Det betyder rigtig meget for os, når en virksomhed vælger at gå ind i et samarbejde med os. Aftalen er et klart udtryk for tillid og tro på den retning, vi bevæger os i. Vi er meget glade for at byde Nikolaj og Holckers velkommen i partnerkredsen – og ikke mindst i MorgenBizz, hvor vi ser et stort potentiale i samarbejdet,” siger Simon Nielsen, salgsansvarlig i Kolding IF.

Med aftalen styrker Kolding IF endnu en gang sit erhvervsnetværk og fortsætter arbejdet med at samle stærke lokale virksomheder omkring klubben.

#ViErKolding