JAKOB KIILERICH SOLGT TIL ALLSVENSKAN

Kiilerich har været udlånt til Mjällby AIF siden marts i år, nu gøres den aftale så permanent.
Dermed sælger Kolding IF ham, til den bedste svenske række.

Fodboldchef, Niklas Nürnberg, anerkender Kiilerichs store betydning for klubben:

– Kiilerich har været en betydningsfuld figur i klubben i mere end 5 år, siden han kom hertil som kun 19-årig. Han har været her i svære tider, hvor han præsterede stærkt og fortjent blev årets spiller i 21/22-sæsonen, og han har været en stor del af genopbygningen af holdet og vores oprykning fra 2. Division, hvor han var med til at skabe ligaens bedste defensiv, siger Nürnberg, og snakker videre om hvad det beviser fra klubbens side:

– Nu har han på fornem vis bevist, at han kan tage springet til at spille med i den sjove halvdel af den bedste række i Sverige, og vi er både glade for og stolte af, at vi kan sælge ham godt videre til et højt niveau som endnu et bevis på, hvordan vi formår at udvikle unge og uprøvede spillere til her, slutter Niklas af.

Jakob Kiilerich har spillet 125 kampe i Kolding trøjen og hele klubben ønsker ham held og lykke med eventyret i Sverige