Kampreferat: BK Frem - Kolding IF

Der ventede spillerne en flot kulisse, da de løb på banen for at kæmpe om en plads i pokalturneringens kvartfinaler. De mange tilskuere kunne i 2. halvleg se Kolding IF spille sig sikkert videre.

BK Frem havde op til dagens kampe bl.a. ekspederet Lyngby BK ud af pokalturneringen, så der ventede Kolding IF en svær opgave på Valby Idrætspark. Kampen startede godt for Kolding, der i de første 10 minutter gik op og lagde et godt tryk på BK Frem. Man havde bolden mest, men fik ikke skabt de helt store chancer. Derfra blev det en lidt rodet halvleg og halvlegens største chance tilfaldt BK Frem. En lang bold bliver løbet op af deres angriber. Angriberen forsøger at sparke bolden over Lennart Moser i målet, men overliggeren tager fra. Det var dog en af de eneste gange, BK Frem var fremme på Koldings banehalvdel.

 

I anden halvleg blev niveauforskellen tydelig. Kolding lagde et godt tryk på BK Frem og i det 51. minut kom forløsningen. Villads Westh prikker bolden videre til Christian Enemark, der halvflugter bolden i kassen på kanten af feltet. Han farer ud og jubler med de omkring 400 medrejsende Kolding IF-fans.1-0 til Kolding. Derfra stod der fortsat Kolding IF på det meste. I det 70. minut kunne Sterling lukke kampen. Han bliver flot spillet fri og bruger stolpen som bande, inden han i en nærkamp med en BK Frem’er, får kæmpet bolden over stregen til 2-0. BK Frem ville dog ikke opgive og fik også en stor chance foran mål som sparkes et godt stykke over. Kolding IF kunne resten af kampen lade tiden løbe ud af kampen. Dommerens slutfløjt betød, at Kolding havde spillet i pokalturneringens kvartfinaler, til stor jubel for spillerne og de mange medrejsende fans.

 

Hvilket hold der nu skal møde Kolding IF, finder vi ud af den 31. oktober, hvor der trækkes lod til kvartfinalerne.

Startopstilling:

99. Lennart Moser
3. Albert Nørager
5. Ari Leifsson
9. Momodou Sarr
11. Abdoulie Njai
16. Asker Beck
18. Villads Westh
22. Isak Tånnander
24. Casper Jørgensen
32. Jacob Vetter
33. Jamiu Musbaudeen

Udskiftninger:
46. Min – Ud: Momodou Sarr – Ind: Christian Enemark.
46. Min – Ud: Abdoulie Njai – Ind: Sami Jalal.
63. Min – Ud: Asker Beck – Ind: Sterling Yatéké.
71. Min – Ud: Isak Tånnander – Ind: Frederik Møller.
89. min Ud: Casper Jørgensen – Ind: Bertram Kvist.

Næste kamp:

FC Roskilde – Kolding IF 

Lørdag d. 2. november kl. 13:00

Tilskuertal:

2910