KOLDING IF KØBER FORSVARSTALENT
Det er med stor glæde at Kolding IF kan offentliggøre, at klubben har indgået en transferaftale med næstved boldklub om den 21-årige forsvarsspiller aksel halsgaard. En aftale der løber frem til sommeren 2030.
Den 21-årige forsvarsspiller kommer til fra Næstved Boldklub, der til daglig huserer i landets tredje bedste række – Halsgaard kom til den sjællandske klub i sommeren 2025, og har sidenhen været en vigtig mand i bagkæden for Næstved Boldklub, hvor han har imponeret og i løbet af sæsonen indtaget en nøglerolle.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at trække i kamptrøjen og mærke byen og fansenes energi på tribunerne. Koldings setup og visioner for fremtiden giver mig tro på, at det er det hele rigtige match for både klubben og jeg.” Udtaler Halsgaard, der inden sit skifte til seniorfodbold, havde mange år i ungdomsafdelingen i F.C. København. Her står han noteret for 59 kampe for klubbens U19-hold, og var b.la. med til at vinde det danske U19-mesterskab i 2022. Efter et længere ophold i køberhavner-klubben lagde Halsgaard vejen forbi Aarhus GF, FC Roskilde og senest Næstved Boldklub, hvor han for alvor har fået sit gennembrud i seniorfodbold. Næste skridt i karrieren for det unge forsvarstalent bliver Kolding IF – et skifte som klubbens Head of Football Niklas Nürnberg er meget tilfreds med. Han udtaler:
”Aksel har gennem den seneste sæson i 2. Division for alvor taget skridtet fra ungdoms- til seniorfodbold, og han har lynhurtigt etableret sig som en af de bedste forsvarsspillere i rækken. Stort set fra dag ét har han indtaget en nøglerolle i Næstved, taget et markant ansvar på banen og spillet med en stor modenhed og ro for en spiller af sin alder.” fortæller Niklas Nürnberg og sætter ord på hvilken type det er, der træder ind ad døren:
”Den evne til hurtigt etablere sig, samt hans fodboldmæssige evner der indebærer gode atletiske evner, stærkt hovedspil, samt en ro og naturlighed med bolden gør, at vi også føler os komfortable ved, at han fra dag ét kan gå ind og bidrage til konkurrencen i forsvaret.” slutter klubbens Head of Football Niklas Nürnberg af.
Aksel Halsgaard har haft sin første arbejdsdag på Marcus Allé og er sammen med resten af truppen i gang med forberedelserne frem mod den nye sæson.
Der skal desuden lyde en stor tak til Jens fra Haugaard Management, der bliver personlig partner for Halsgaard.
Hele Kolding IF ønsker at byde Aksel hjerteligt velkommen.