KOLDING IF OG MAGNUS SAABY OPHÆVER SAMARBEJDET

Magnus Saaby har truffet beslutningen om at indstille sin fodboldkarriere, og Kolding IF bakker naturligvis fuldt op om hans valg. Efter tiden i klubben ønsker vi Magnus alt det bedste i det næste kapitel af livet.

Magnus Saaby kom til Kolding IF i vinteren 2025 og har siden været en vigtig del af holdet. De seneste måneder har Magnus været sygemeldt, og efter grundige overvejelser har han nu valgt at sætte punktum for sin fodboldkarriere. I Kolding IF har vi stor respekt for Magnus’ beslutning og har gennem hele forløbet støttet op om hans beslutning.

Magnus har sat et tydeligt aftryk i Kolding IF, både på og uden for banen, og vi er taknemmelige for den tid, han har været en del af klubben. Vi ønsker ham alt det bedste fremover og held og lykke med det næste kapitel.