KOLDING IF OPGRADERER OG FORLÆNGER SAMARBEJDET MED GB GRUPPEN

Kolding IF kan med stor glæde meddele, at GB Gruppen opgraderer og forlænger samarbejdsaftalen med klubben. En særdeles loyal og mangeårig samarbejdspartner, der fortsat ønsker at være en aktiv del af Kolding IF’s udvikling.

GB Gruppen er en alsidig virksomhed med stærke kompetencer inden for salg af kontorartikler, kontormøbler og komplette kontorløsninger. GB Gruppen har gennem flere år været en stabil støtte for klubben og har igen vist deres store engagement ved at opgradere aftalen.

Stifter i GB Gruppen, Bjørn Gamborg, udtaler:

“For os handler samarbejdet med Kolding IF om mere end synlighed. Det handler om relationer, lokal opbakning og fælles ambitioner. Vi tror på den retning, klubben bevæger sig i, og derfor var det naturligt for os både at forlænge og opgradere aftalen. Vi ser frem til at fortsætte det stærke samarbejde.”

Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF, supplerer:

“GB Gruppen er indbegrebet af en loyal samarbejdspartner. Bjørn og resten af holdet har været med klubben gennem både op- og nedture og har altid bakket helhjertet op. At de nu vælger at opgradere aftalen, ser vi som et stort skulderklap og et klart signal om tillid til klubbens strategi og fremtid.”

Med den forlængede og opgraderede aftale ser Kolding IF frem til et fortsat tæt samarbejde med GB Gruppen – en partner, der deler klubbens visioner og værdier.

#ViErKolding