KOLDING IF SÆLGER CASPER JØRGENSEN TIL FC FREDERICIA

Kolding IF sælger Casper Jørgensen til FC Fredericia med øjeblikkelig virkning. 

Casper Jørgensen kom til Kolding IF i sommeren 2024 fra HB Køge, og siden sin ankomst er det blevet til 67 kampe i den hvide trøje. Gennem to sæsoner har han været en fast del af truppen og bidraget til klubbens udvikling på banen.

Nu fortsætter karrieren i FC Fredericia, og dermed sætter Casper punktum for sin tid i Kolding IF.

Vi vil gerne takke Casper for den store indsats i klubben og for den rolle, han har spillet gennem de seneste to sæsoner. Vi ønsker ham alt det bedste og held og lykke i FC Fredericia.