KOLDING IF SÆLGER JÓHANNES BJARNASON TIL VÍKINGUR

Kolding IF har indgået en aftale med Víkingur, så midtbanespilleren vender tilbage til Island.

Skiftet sker efter dialog mellem spiller og klub, hvor et ønske om at vende hjem til Island har været afgørende. Da parterne nåede til enighed om en aftale, der også var tilfredsstillende for Kolding IF, valgte klubben at imødekomme ønsket.

Head of Football, Niklas Nürnberg, udtaler:

”Johannes har haft et ønske om at vende tilbage til Island, og da vi fandt en aftale der også var tilfredsstillende for klubben, har vi valgt at imødekomme det ønske. Vi ville rigtigt gerne have set Johannes utvivlsomme talent udfolde sig her, men hensynet til ham og hans ønske om at vende tilbage til nogle mere familiære rammer har vejet tungere her, så vi er glade for at have fundet en tilfredsstillende aftale for alle parter og ønsker ham stort held og lykke med fremtiden.”

Jóhannes Bjarnason kom til Kolding IF i sommeren 2025 og nåede at spille 12 kampe i den hvide trøje.

Tak for indsatsen i Kolding IF – og held og lykke fremover, Jóhannes.