IMG_1198

Kolding IF sender ni spillere til DBU-samling

Når DBU’s talentcenter-samlinger finder sted, vil Kolding IF være repræsenteret af hele ni spillere fra vores pigeakademi.

Andrea-Sofie, Mathilde, Haley, Ea, Mia, Karla, Karoline, Mille Marie og Lærke, spiller alle til dagligt på pigeakademiets U14-hold. Pigerne har været så dygtige, at de nu er blevet udtaget til to DBU talentcenter-samling.

Samlingerne finder sted tirsdag den 24/9 og den 1/10 klokken 18:00 – 20:00.

Kasper Kjærsgaard, Head og coaching på pigeakademiet udtaler:

“Det at vi har fået hele 9 spillere udtaget til DBU’s talentcentersamling, er et kæmpe skulderklap til hele vores U14 trup og staben omkring. Det siger rigtig meget om det miljø, som vi har skabt, hvor vi hver dag arbejder benhårdt på at udvikle os til næste niveau.”

Vi ønsker pigerne held og lykke!