KOLDING IF SIGER FARVEL TIL ARI LEIFSSON
Efter indeværende sæson udløber aftalen med Ari Leifsson og det bliver dermed et farvel til den 28-årige islændinge, der står noteret for 38 kampe i Kolding-trøjen.
Den 28-årige forsvarsspiller kom til klubben i vinteren 2024 og har det sidste 2,5 år tørnet ud i den hvide Kolding-trøje. Islandske Leifsson kom til fra den norske klub Strømsgodset og står noteret for 38 optrædenerne for klubben og har altid været garant for en helhjertet indsats. Desværre har opholdet i Kolding IF også været en periode med tilbagevendende skader og længerevarende perioder, hvor islændingen har måtte se til fra sidelinjen. Dog har Leifsson både på og uden for banen været med til at skubbe kulturen og klubben i den rigtige retning og været en værdsat mand i truppen.
Hele Kolding IF ønsker at sende en stor tak til Ari Leifsson for sin store indsats i klubben og ønsker ham alt det bedste fremover.