
KOLDING IF SØGER U14- OG U15-CHEFTRÆNERE TIL DRENGEAKADEMIET
Om stillingen:
Kolding IF søger to ambitiøse og engagerede cheftrænere til vores drengeakademi – én til U14 og én til U15. Stillingerne er på halvtid og udgør vigtige roller i klubbens talentudviklingsmiljø.
Som cheftræner for enten U14 eller U15 vil du være ansvarlig for den daglige træning og udvikling af spillerne på holdet. Du vil samarbejde tæt med de øvrige cheftrænere, ungdomsudviklingstræner, Head of Coaching og Talentchef for at sikre høj kvalitet i træningsmiljøet og en rød tråd gennem klubbens spillestil og værdier.
Dine primære opgaver:
- Planlægge, gennemføre og evaluere den daglige træning og kampafvikling for holdet.
- Udvikle holdet og spillerne individuelt i henhold til Akademiets spillerudviklingsmodel.
- Bidrage til implementeringen af klubbens spillestil og træningsprincipper.
- Samarbejde tæt med trænerteamet og ungdomsudviklingstræneren.
- Deltage i akademiets trænermøder og bidrage aktivt til den samlede udvikling af miljøet på akademiet.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant træneruddannelse (minimum UEFA B-licens).
- Har erfaring med træning ungdomsspillere på højt niveau.
- Er engageret, ansvarlig og god til at samarbejde.
- Brænder for talentudvikling og forstår vigtigheden af både det sportslige og menneskelige aspekt.
- Kan være til stede til alle nedenstående træninger.
Træninger:
Morgentræning (fælles for begge hold):
- Tirsdag og torsdag kl. 07:20 – 09:15.
U14 træner:
- Mandag eftermiddag
- Tirsdag morgen og eftermiddag
- Torsdag morgen og eftermiddag
U15 træner:
- Mandag eftermiddag
- Tirsdag morgen og eftermiddag
- Torsdag morgen
- Fredag eftermiddag
Træningstiderne planlægges så tidligt som muligt i forhold til skoleskemaerne på Brændkjær Skolen, og det forventes, at minimum én træning ugentligt er fra kl. 14:15.
Vi tilbyder:
- En vigtig rolle i et ambitiøst og udviklingsorienteret miljø.
- Mulighed for samarbejde med dygtige og erfarne trænere.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- En rolle i en klub med store ambitioner inden for talentudvikling.
- Løn i forhold til DBU’s meritter – stillingerne er på halvtid, og der må forventes interessetimer.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at ansøge, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Olander, Talentchef, på telefon 20 64 02 06 eller via mail på to@kolding-if.dk – send gerne din ansøgning og CV direkte hertil.
Vi afholder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du ansøger snarest muligt.