KOLDING IF STYRKER ANALYSEAFDELINGEN MED MARCO LAI

Kolding IF har ansat 28-årige Marco Lai som ny analytiker på fuldtid. Marco kommer senest fra en stilling hos Cagliari U20 og bringer stærke kompetencer inden for taktik og statisk analyse med sig til klubben.

Ansættelsen markerer endnu et skridt i styrkelsen af det analytiske setup omkring førsteholdet, hvor Marco bliver en del af det eksisterende team, der bl.a. tæller Ben Griffis. Klubben ser analysen som et centralt værktøj til at optimere præstationerne og resultaterne på banen, og Marco Lais erfaring med spiller- og modstanderanalyse, samt hans tekniske færdighed i videoanalyse og dataformidling, gør ham til en stærk tilføjelse.

Kolding IF’s Head of Football, Niklas Nürnberg, udtaler:

”Vi har denne sommer gjort meget for at tilføje endnu flere kompetente trænerkræfter til vores førstehold og vores akademi, men det har også været en stor ambition at få styrket klubben på analysedelen, og med Marco på plads, får vi mulighed for at gøre vores videoanalyse endnu mere omfattende. Dette er et afgørende element i holdets og især spillerens individuelle udvikling, som er en af vores hjørnesten.”

Italienske, Marco Lai, er selv meget begejstret for at være landet i Kolding IF – en klub som han ser stort potentiale i. Han udtaler:

”Jeg er utrolig begejstret for at blive en del af Kolding IF. Klubbens ambitiøse og bæredygtige projekt, sammen med en klar vision for fremtiden, var afgørende faktorer for min beslutning. Jeg er også blevet meget tiltrukket af Alberts (Rudé) idéer og hans spillestil, som er en form for fodbold, jeg elsker. Jeg ser frem til at bidrage til denne spændende rejse og hjælpe med at nå vores mål.”

Marco har allerede haft sin første arbejdsdag på Marcus Allé og hele Kolding IF ønsker at byde Marco et varmt velkommen til klubben.

Spørgsmål rettes til klubbens, Head of Football, Niklas Nürnberg på nn@kolding-if.dk eller 53 65 39 61