KOLDING TOG TRE POINT
Autocentralen Park dannede Lørdag eftermiddag tog Kolding IF imod AB Gladsaxe på Autocentralen Park – og efter en kamp med masser af fight kunne Kolding sikre sig sæsonens første sejr med en 2-1-sejr.
Kolding IF jagtede sæsonens første sejr, da AB Gladsaxe lørdag eftermiddag gæstede Autocentralen Park. Oprykkerne havde fået en flot start på sæsonen med seks point efter de første fem kampe, men det var Kolding, der fik den perfekte start på opgøret.
Allerede efter fire minutters spil kunne Kolding IF bringe sig foran. Kolding brød igennem på venstresiden, hvor Gustav Friberg lagde en flad bold ind i feltet. Her kom Hans Høllsberg først på bolden, og han kunne sende Kolding foran 1-0.
Kolding fortsatte med at presse på, og efter små 25 minutter blev føringen fordoblet. Et langt indkast fra Gustav Friberg havnede ved bagerste stolpe, hvor Isak Tannander kom først og med et hovedstød kunne gøre det til 2-0.
AB Gladsaxeskulle nu ud og jagte en reducering, og gæsterne begyndte efterhånden at få mere spil. Med 20 minutter tilbage af opgøret blev spændingen for alvor bragt tilbage.
En flad afslutning blev dirigeret i eget mål, og AB Gladsaxevar dermed tilbage i opgøret med stillingen 2-1.
De sidste minutter blev derfor en nervepirrende affære, hvor AB Gladsaxe pressede på for udligningen, mens Kolding IF kæmpede hårdt for at holde gæsterne fra fadet.
Helt til sidst var AB tæt på at få en friløber, men situationen løb ud i sandet.
Kort efter lød slutfløjtet, og Autocentralen Park kunne juble. Kolding IF havde holdt stand og sikret sig sæsonens første sejr og tre meget vigtige point i Betinia Ligaen.
Næste kamp er på søndag, hvor Kolding IF tager turen nordpå og møder Aarhus Fremad på Riisvangen Stadion. Der er kampstart kl. 13.00.
Kampfakta
Kolding IF – AB 2-1 (2-0)
Hans Høllsberg (4’ min, Kolding IF)
Isak Tannander (24’ min, Kolding IF)
Selvmål (70’ min, AB)
Advarsler
Kolding IF: Lasse Laursen (19’ min)
AB Gladsaxe: O’Vonte Mullings (50’ min)
Udvisninger
AB Gladsaxe: Fannar Gunnolfsson
Tilskuertal: 1.515