KUN DET BEDSTE ER GODT NOK: TROLDEN BRYGHUS & DESTILLERI FORLÆNGER IGEN!

Blot et halvt år inde i deres kontraktperiode, så forlænger Trolden Bryghus & Destilleri igen. Det sympatiske bryghus og destilleri har siden 2005 leveret unikke speciakøl, hvor sortimentet i 2011 blev udvidet med egen produktion af spiritus.

Fra den lokale adresse på Nordager destillerer de whisky, gin, rum, vodka og likør – og så laver de nogle fantastiske øl. Bryghusets privat label del er de senere par år begyndt at fylde en større del af forretningen, og det har byens fodboldklub også med succes prøvet kræfter med.

Samarbejdet mellem Trolden Bryghus og Kolding IF er stærkt – og det bevidner den nye aftale også. Trolden Bryghus forlænger sin i forvejen flotte sølvaftale, og det glæder Kommerciel chef Michael Flyvholm sig over. Han fortæller:

”Vi har et tæt, tæt samarbejde med Thomas Kanstrup Christensen og resten af Trolden Bryghus & Destilleri. Sammen har vi allerede søsat mange fede projekter, og hvem ved om vi snart har noget nyt og spændende i gære? Som professionel fodboldklub så skal vi også bruge tætte samarbejdspartnere som virkelig VIL fodbolden og udviklingen. Her er Trolden Bryghus et godt forgangseksempel.”

Den nye Sølvaftale løber nu til udgangen af 2026, og så giver den Trolden Bryghus adgang til klubbens attraktive LED-reklamer. Direktør for Trolden Bryghus, Thomas Kanstrup Christensen udtaler:

”Der er noget helt fantastisk over et tæt samarbejde mellem byens bryghus og byens fodboldklub. Vi ser så mange fede synergier mellem os, og det klør i fingrene for at søsætte endnu flere projekter sammen.”

Hele Kolding IF ønsker at takke Thomas Kanstrup Christensen og resten af Trolden Bryghus & Destilleri for en fantastisk opbakning og samarbejde.

Du kan besøge hele Koldings bryghus og destilleri ved at klikke her.

#TroldenBryghus #ViErKolding