LANDSHOLDSSPILLERNE ER HJEMME IGEN MED STÆRKE PRÆSTATIONER

Flere af Kolding IF’s spillere har i den forgangne periode været på landsholdene, og de er nu hjemme med stærke præstationer og gode resultater i bagagen.

I alt har hele 11 Kolding IF-spillere været udtaget til forskellige landshold i denne landsholds-pause. Derudover har 23 spillere i truppen tidligere været udtaget til forskellige ungdomslandshold – et stærkt bevis på det flotte talentarbejde, der bliver lagt i klubben.

Kamma Fredsted var med U17-landsholdet, hvor de sluttede som gruppevindere i 1. runde af EM-kvalifikationen. Kamma startede inde som anfører i alle kampe og kvitterede med et enkelt mål.

Amalie Lund, Andrea Termansen, Andrea Thierry, Asta Kynde, Josefine Uhd og Lærke Friis var alle udtaget til U19-landsholdet, hvor de vidste fin karakter med én sejr og ét nederlag – en vigtig del af forberedelserne frem mod EM-kvalifikationen næste måned. Kolding IF var desuden det hold som var bedst repræsenteret på U19-landsholdet til denne samling.

Sofie Grøn, Sara Amby og Mai Wendicke var alle udtaget til U23-landsholdet, som ligeledes leverede stærke præstationer med én uafgjort og én sejr, hvor Mai Wendicke kunne notere sig for sit første mål for holdet. Det var desuden Amby og Mai’s er første gang på U23-landsholdet.

Emma Veletanlic var endnu en gang med det bosniske A-landshold, som spillede to træningskampe, hvor de vandt begge kampe.