MAGIO FORLÆNGER SAMARBEJDET MED KOLDING IF OG OPGRADERER PARTNERSKABET
Kolding IF kan med stor glæde offentliggøre, at Magio har valgt at forlænge samarbejdet med klubben – hele to år før tid – samtidig med, at partnerskabet opgraderes.
Hos Magio kombineres unikt webdesign med stærke WordPress-løsninger og løbende drift. Med fokus på både det visuelle og det tekniske hjælper de virksomheder med at skabe en professionel online tilstedeværelse, lige fra første design til daglig vedligeholdelse.
Forlængelsen understreger et stærkt og værdibaseret samarbejde mellem parterne, hvor fælles ambitioner om udvikling og vækst er i centrum.
”Kolding IF er en klub med ambitioner, og det matcher os godt. Vi tror på det, der er ved at blive bygget op, og vi vil gerne bidrage aktivt – ikke bare som sponsor, men som samarbejdspartner. Derfor har det været en nem beslutning at forlænge og samtidig styrke vores engagement,” siger Jesper Schlebaum fra Magio.
Som en del af det opgraderede partnerskab bliver Magio også en del af MorgenBizz – Kolding IF’s erhvervsnetværk, hvor relationer og forretningsmuligheder er i fokus.
Hos Kolding IF vækker forlængelsen stor begejstring:
“Det er en kæmpe anerkendelse, at Magio allerede nu vælger at forlænge og samtidig opgradere samarbejdet. Det vidner om en stærk relation og en fælles tro på fremtiden. At de også bliver en del af MorgenBizz, styrker både netværket og det samlede fællesskab omkring klubben,” siger Simon Nielsen, salgsansvarlig i Kolding IF.
Med opgraderingen får Magio endnu større synlighed i og omkring klubben samt en aktiv rolle i det voksende erhvervsnetværk.
#ViErKolding