MARIUS PEDERSEN ER MED HELE VEJEN: EN VÆRDIFULD RESSOURCE SAMMEN!
Med snart 100 års historie i bagagen, så er Marius Pedersen en af de mest etablerede aktører i renovationsbranchen i Danmark. Marius Pedersen er altid garant for den højeste kvalitet hvad enten det drejer sig om affalds- eller container-løsninger, og så er de selvfølgelig med på den videre Kolding IF rejse.
Marius Pedersen servicerer i dag alle typer af brancher, og fra Kolding kontoret på Virkelyst 10 i Kolding, glæder de sig til at fortsætte i klubbens erhvervsnetværk. Miljøkonsulent Klaus Raabjerg udtaler i forbindelsen med aftaleindgåelsen:
”Vi nyder at være aktive i netværket, og foruden det sociale og de interessante arrangementer, så kaster det altså kunder af til os. Derfor har beslutningen også været let for os, og vi glæder os til meget mere Kolding IF og Marius Pedersen.”
Aftalen mellem Marius Pedersen og Kolding IF strækker sig over de to næste år, og Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm glæder sig til dem.
”Vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med Marius Pedersen, og det er en kæmpe fornøjelse at de udvider deres kundeportefølje via netværket.”
Aftalen indeholder profilering til Marius Pedersen via reklamebanner på Autocentralen Park og så giver den selvsagt adgang til erhvervsnetværket i Fynske Bank Loungen og Mediator Loungen.
Hele Kolding IF ønsker at rette en varm TAK til Marius Pedersen for det fortsatte samarbejde.
Du kan læse meget mere om Marius Pedersen ved at klikke her.
#MariusPedersen #Snart100år #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie