MATCHVINDER-TÅNNANDER SIKREDE TRE VIGTIGE POINT PÅ SJÆLLAND
Kolding IF kunne lørdag eftermiddag tage tre vigtige point med hjem efter en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr mod B93. Kampen var præget af mange dueller og få store chancer, men endnu en gang var det Isak Tånnander, der gjorde forskellen.
Efter et kvarters spil kom Kolding frem til den første mulighed, da Jesus Alfaro afsluttede fra kanten af feltet – dog via en afretning over mål. Kort efter var det i stedet hjemmeholdet, der burde have scoret. Først ramte Carl Björk stolpen, og på riposten blev en kæmpe chance sparket forbi.
Kampens afgørende øjeblik faldt lige inden pausen. Et flot opspil fra Kolding endte hos Alfaro, som elegant fandt Tånnander i feltet. Svenskeren sparkede sikkert ind til 0-1 og noterede sig dermed for sit fjerde mål på blot en uge.
Anden halvleg bød på intens fight, men få åbne muligheder. Der var et par få chancer i begge ender uden det blev helt farligt. I det 77. minut et langskudsforsøg fra Palm, som Aris Vaporakis sikkert reddede. Herfra holdt Kolding defensiv stand og kørte sejren kontrolleret hjem.
Dermed kunne Koldingenserne sætte tre gode point ind på kontoen.
Kampfakta:
B.93 – Kolding IF 0-1 (0-1)
Målscorer:
45’ min Isak Tånnander (Kolding IF)
Advarsler:
B.93: Mikkel Wohlgemuth (43’ min)
Kolding IF: Meinhard Olsen (39’ min)
Tilskuere: 478
På fredag skal vi alle samles igen på Autocentralen til et spændende fredagsbrag mod Hillerød.
Du kan allerede nu sikre din plads til kampen her: shop.kolding-if.dk