MORTEN HELMIG BILINDRETNING FORLÆNGER OG OPGRADERER SAMARBEJDET MED KOLDING IF

En stærk og vellidt partner fortsætter rejsen i Kolding IF. Morten Helmig Bilindretning har valgt at indgå en længerevarende aftale og samtidig opgradere deres samarbejde med klubben.

Virksomheden, anført af Morten Helmig, er specialiseret i indretning af varebiler til alle typer opgaver. Med fokus på funktionelle løsninger og høj kvalitet hjælper de virksomheder med at optimere deres arbejdsdag gennem skræddersyet bilindretning.

Hos Morten Helmig Bilindretning er der stor glæde over at fortsætte samarbejdet:

“Vi er rigtig glade for at forlænge vores aftale med Kolding IF. Det er et stærkt netværk med gode relationer, og vi sætter stor pris på fællesskabet omkring klubben,” siger Morten Helmig.

Hos Kolding IF vækker forlængelsen og opgraderingen også begejstring:

“Vi er utrolig glade for, at Morten Helmig Bilindretning både forlænger og opgraderer deres aftale. Det er en virksomhed med stærke værdier og en god energi, som bidrager positivt til hele netværket,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.

Med aftalen fortsætter et stærkt samarbejde, hvor både kvalitet, relationer og lokal opbakning er i fokus.

#ViErKolding