
MR. PHILIP & FÆNØ INDGÅR NY 3-ÅRIG AFTALE MED KOLDING IF
Kolding IF er stolte over at kunne offentliggøre et nyt og stærkt partnerskab med Mr. Philip & Fænø, tidligere kendt som Mr. Hübner. Det lokale herretøjsunivers har fået nye ejere, nyt navn og ny energi – og vælger samtidig at bakke endnu mere op om fodbolden i byen.
Den nye treårige samarbejdsaftale er et tydeligt signal om et fælles ønske, om at styrke sammenhængskraften mellem lokal sport, erhvervsliv og fællesskab.
Bag Mr. Philip & Fænø står de to nye ejere, Thomas Fænø og Philip Kennet Jensen, som med deres investering i butikken også ønsker at investere i byen og dens stærke fællesskaber.
Philip Kennet Jensen, indehaver hos Mr. Philip & Fænø, udtaler:
“For os handler det ikke kun om at drive en butik – det handler om at være en aktiv del af Kolding. Kolding IF har et stærkt navn, en tydelig retning og en fantastisk energi. Vi vil gerne være med til at bakke op om det, der samler byen.”
Thomas Fænø, indehaver hos Mr. Philip & Fænø, supplerer:
“Vi ser samarbejdet med Kolding IF som en vigtig platform, hvor vi kan møde mennesker, skabe netværk og bidrage positivt til lokalsamfundet. For os handler det ikke blot om synlighed – det handler om at engagere sig og skabe værdi i lokalsamfundet.”
Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF, udtaler:
“Vi er meget glade og stolte over den tillid, som Philip og Thomas viser klubben. Det nye partnerskab er en del af en større bevægelse, hvor flere og flere lokale virksomheder vælger at engagere sig i klubben – ikke kun som sponsorer, men som aktive medspillere i vores fælles rejse.”
Kolding IF takker Philip, Thomas og resten af Mr. Philip & Fænø for opbakningen, og ser frem til tre år med stærkt samarbejde, gensidig støtte og fælles ambitioner.
#ViErKolding