MYREEXPRESSEN FORLÆNGER OG OPGRADERER SAMARBEJDET MED KOLDING IF
Siden 2021 har MyreExpressen været en fast del af partnerkredsen i Kolding IF – og det fortsætter de med. Virksomheden har netop valgt at forlænge samarbejdet med yderligere tre år samtidig med en opgradering af aftalen.
Med Lars Schäfer og René Widding Veng i spidsen leverer MyreExpressen effektiv skadedyrsbekæmpelse og er kendt for deres hurtige indsats og professionelle løsninger. Gennem flere år har de været en aktiv del af netværket og bidraget til fællesskabet omkring klubben.
Hos MyreExpressen er der stor tilfredshed med at fortsætte samarbejdet:
“Vi har været med siden 2021, og det har været en rigtig positiv oplevelse. Derfor var det helt naturligt for os både at forlænge og opgradere aftalen. Netværket giver os gode relationer og stærke forbindelser lokalt,” siger Lars Schäfer.
Hos Kolding IF sætter man stor pris på den fortsatte opbakning:
“Det betyder meget for os, når en partner som MyreExpressen både forlænger og opgraderer deres aftale. Det vidner om et stærkt samarbejde og en gensidig værdi, som vi er stolte af,” siger Marcel Legald, salgschef i Kolding IF.
Med aftalen fortsætter det gode samarbejde, hvor relationer, kvalitet og lokal forankring er i centrum.
#ViErKolding