NEDERLAG I TÅGEN MOD AC HORSENS

Fredag aften dannede Autocentralen Park rammen om et intenst lokalopgør mellem Kolding IF og AC Horsens – en kamp, der blev spillet i tæt tåge og med masser af dueller. Det endte desværre med et 3-1 nederlag til Kolding IF.

Allerede fra kampens første fløjt satte gæsterne sig på spillet. AC Horsens kom bedst fra start, og efter blot 11 minutters spil bragte Julius Madsen de gule foran, da han resolut sendte bolden op i nettaget. Kort efter, i det 19. minut, blev føringen fordoblet, da Sebastian Hausner fik pandet bolden i mål til 2-0.

Kolding IF svarede dog hurtigt igen. Efter 24 minutter modtog Vladislav Marozau bolden i feltet og sparkede sikkert reduceringen i nettet.

Men lige som hjemmeholdet begyndte at få fat, slog Horsens til igen. Efter et langt indkast i det 41. minut landede bolden for fødderne af kroatiske Roko Baturina, der fladt sparkede bolden ind til pausestillingen 3-1.

I anden halvleg forsøgte Kolding IF at presse på for en ny reducering, men kampen blev præget af mange dueller og få åbne chancer.

Dermed sluttede opgøret 3-1 til AC Horsens, som viste sig mest effektive på dagen.

Kampfakta:

Kolding IF – AC Horsens 1-3 

Målscorere:
11’ min Julius Madsen (AC Horsen)
19’ min Sebastian Hausner (AC Horsens)
24’ min Vladislav Marozau (Kolding IF)
41’ min Roko Baturina (AC Horsens)

Advarsler:
AC Horsens: Kristian Kirkegaard (37’), Adam Herdonsson (50′)

Kolding IF: Pascal Estrada (32’) Jesús Alfaro (39’), Jakob Vadstrup (47’), Albert Nørager (90’)

Tilskuertal: 2074

Årets sidste hjemmekamp spilles søndag d. 30. november, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg. Køb billetter her: https://shop.kolding-if.dk/kampe