NORMTEKNIK FORLÆNGER SAMARBEJDET MED KOLDING IF MED 3 ÅR

Kolding IF kan med stor glæde offentliggøre, at NormTeknik har valgt at forlænge samarbejdet med klubben med hele 3 år.

Forlængelsen er et stærkt signal om en partner, der ikke bare er med – men som i høj grad tror på det projekt og den udvikling, Kolding IF er inde i.

“Vi har stor tiltro til det projekt, der er i gang i Kolding IF. Klubben har en klar retning og nogle stærke ambitioner – både sportsligt og kommercielt. Det vil vi gerne være en del af i de kommende år, og derfor er vi glade for at forlænge samarbejdet,” siger Henrik Paaske, direktør i NormTeknik.

Hos Kolding IF vækker det stor glæde, at en eksisterende partner vælger at forlænge og bakke op om klubbens udvikling:

“Det betyder rigtig meget for os, når en partner som NormTeknik vælger at forlænge samarbejdet og samtidig viser så stor tro på det, vi er i gang med. Det er med til at skabe stabilitet og styrke fundamentet for vores fortsatte udvikling,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.

Med aftalen fortsætter NormTeknik som en vigtig del af fællesskabet omkring Kolding IF og bidrager aktivt til klubbens fremtidige rejse.

#ViErKolding