
NY 3-ÅRIG AFTALE: MIDDELFART SPAREKASSE OG KOLDING IF INTENSIVERER SAMARBEJDET
Kolding IF og Middelfart Sparekasse har netop indgået en ny 3-årig aftale, der styrker og opgraderer det eksisterende samarbejde. Med forlængelsen cementerer begge parter deres fælles ambition om at skabe merværdi for lokalsamfundet gennem ansvarlighed og fælles engagement.
Middelfart Sparekasse er en lokal sparekasse med dybe rødder i det danske samfund. Med fokus på ansvarlighed, nærhed og stærke relationer til kunder og lokalsamfund arbejder sparekassen målrettet for at skabe værdi og bæredygtige resultater gennem fællesskab, engageret samarbejde og åben dialog.
“Det er en del af vores identitet, at vi bakker op lokalt, og ved at forlænge og opgradere vores samarbejde med Kolding IF håber vi på at kunne bidrage yderligere til det gode arbejde – og den positive udvikling, som klubben har været igennem de seneste år. Den nye aftale betyder samtidig også, at vi styrker vores fælles indsats for lokalsamfundet. Det er vigtigt for os at bygge videre på vores stærke partnerskab, hvor vi sammen skaber positive oplevelser og langsigtede resultater,” siger Christian Michelsen, Afdelingsdirektør hos Middelfart Sparekasse.
“Det er en stor glæde for os at forlænge samarbejdet med Middelfart Sparekasse, som har været en vigtig partner for Kolding IF gennem årene. Med den nye aftale får vi også mulighed for at opgradere vores fælles indsats, så vi sammen kan skabe endnu større værdi og gøre en endnu stærkere positiv forskel i lokalsamfundet,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF
Forlængelsen af samarbejdet markerer et vigtigt skridt i begge organisationers engagement i lokal udvikling og sportens rolle som samlingspunkt.
Vi sender en stor tak til Christian Michelsen og hele holdet hos Middelfart Sparekasse – vi ser frem til at videreføre det gode samarbejde.
#ViErKolding