NYT SAMARBEJDE STYRKER FÆLLESSKABET: LIVE OPLEV BLIVER PARTNER I KOLDING IF

Kolding IF kan med stor glæde præsentere Live Oplev som ny partner i klubbens stærke erhvervsnetværk. Partnerskabet bygger på et fælles ønske om at skabe levende oplevelser og styrke fællesskabet både på og uden for banen.

Live Oplev er kendt for at bringe mennesker sammen gennem skræddersyede events og mindeværdige koncerter. Med et skarpt fokus på kvalitet og kreativitet skaber virksomheden unikke oplevelser for både private og erhverv – altid med nærvær og professionalisme i højsædet.

Edvard Køhrsen fra Live Oplev fortæller:

“Vi ser et perfekt match i samarbejdet med Kolding IF. Klubben er et samlingspunkt i lokalområdet og rummer et inspirerende erhvervsnetværk. Vi glæder os til at bidrage med vores erfaring og skabe uforglemmelige øjeblikke for både partnere og fans.”

Kolding IF’s kommercielle chef, Michael Flyvholm, supplerer:

“Det er en stor fornøjelse at byde Live Oplev velkommen i vores partnerkreds. Edvard og hans team brænder for at levere koncerter af høj kvalitet, og vi ser frem til at udvikle nye initiativer sammen, der kan begejstre hele Kolding IF-familien.”

Kolding IF takker Live Oplev for tilliden og ser frem til et spændende samarbejde med fælles events, aktiviteter og stærke relationer.

#ViErKolding