POINTDELING I STÆRK PREMIERE

Et velbesøgt blue water arena dannede lørdag eftermiddag rammen om sæsonens første opgør. et opgør Der viste sig at blive et intenst og velspillet et af slagsen, som i sidste ende endte med en pointdeling.

Det var esbjergenserne der kom bedst ud af starthullerne og allerede efter ét minuts spil, kom de frem til kampens første chance efter et velspillet angreb – dog uden udbytte.

Efter 8 minutters spil meldte Kolding-mandskabet sig for alvor ind i kampen. Først et velspillet angreb, som blev afsluttet af Sharzad, der flot afsluttede mod målet – hvor kun venstre stolpe var i vejen. Den store mulighed blev efterfulgt af flere gode Kolding-muligheder, men kampens første scoring lod vente på sig.

Efter 19 minutters spil kom der hul på den famøse byld. En lang bold i dybden fra Døj, blev opsnappet af Yatéké, der nemt kunne ligge bolden ind bag Esbjerg-målmanden og gøre det til 1-0.

Sterling Yatéké markerede sit comeback efter en lang knæskade, med et mål i sæsonens første kamp.

Blot få minutter efter fik hjemmeholdet fra Esbjerg udlignet til 1-1. Et skarpt indlæg gav den tidligere Kolding-spiller Patrick Tjørnelund en hovedstødsmulighed, som han flot fik eksekveret ind bag netmaskerne.

Efter 38 minutters spil blev Sharzad sendt i dybden og med direkte retning mod målet, blev der begået et frispark af Esbjergs sidste mand – som udløste kampens første advarsel til Esbjergs nummer 19, Sander Strand. En kortfarve der i manges øjne burde have været i den mørkere ende, end hvad der blev givet af kampens dommer Jesper Nielsen.  

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede – de første 10 minutter af anden halvleg var med flere gode chancer i begge ender og dette var kendetegnet for den sidste del af kampen. Frem mod kampens slutfase forsøgte begge mandskaber ihærdigt at tage sejren, men scoringerne udeblev og pointene blev delt i sæsonåbneren.

Dagens kamp bød også på to debutanter, da både Tobias Augustinus-Jensen og Jonas Hansen fik deres første minutter i Kolding-trøjen.

Kampens to debutanter: Jonas Hansen og Tobias Augustinus-Jensen

Næste kamp er d. 1. august kl. 16:00 når vi hjemme på Autocentralen Park, tager imod Hvidovre IF.

Find din billet til kampen her: https://kif.eventii.dk/

Kampfakta

Esbjerg fB – Kolding IF 1-1 (1-1)

Sterling Yatéké (Kolding IF, 19’ min), Patrick Tjørnelund (Esbjerg fB, 23’ min)

Advarsler

Esbjerg fB: Sander Strand (38’ min), Patrick Tjørnelund (85’ min)

Tilskuertal: 4.005