PRAKTIKANT/STUDIEJOB SØGES TIL PHYSICAL PERFORMANCE DEPARTMENT HOS KOLDING IF
Kolding IF tilbyder en spændende praktikplads i vores afdeling for fysisk performance. Denne rolle en enestående mulighed for at bidrage til den fysiske udvikling af eliteatleter, der konkurrerer på højeste niveau.
Kolding IF er en traditionsrig fodboldklub med mere end 130 års historie og stærke rødder i Kolding. Klubben blev grundlagt i 1895 og har gennem tiden udviklet sig til en moderne fodboldorganisation med både herre- og kvindefodbold, akademi samt børne- og breddefodbold. Kolding IF har altid været kendetegnet ved ambitioner, udvikling og stærke fællesskaber, og i dag arbejder klubben målrettet på at skabe sportslige og kommercielle resultater – både på og uden for banen.
Som praktikant i vores afdeling for fysisk performance bliver du en integreret del af vores tværfaglige team og arbejder tæt sammen med spillere og stab for at optimere den fysiske præstation. Denne praktiske rolle er skræddersyet til personer med passion for fysisk træning og sports science, som ønsker at anvende deres viden i et elitært miljø. Du får mulighed for at arbejde med…
- Planlægning og gennemførelse af fysisk træning for primært vores U13-, U14- og U16 Future-hold, herunder opvarmning, individuelle udviklingsforløb og træning tilpasset spillernes fysiske udvikling.
- Samarbejde med trænere og den øvrige stab om fysisk periodisering og træningsindhold, herunder deltagelse i ugentlige evalueringsmøder.
- Bidrage til skadesforebyggende indsatser og rehabilitering i samarbejde med klubbens sundhedsfaglige personale.
- Arbejde med øvrige områder inden for fysisk performance afhængigt af dine kompetencer, interesser og faglige profil.
Vi tilbyder
- Et udviklingsorienteret miljø i en klub med stort fokus på pige- og kvindefodbold, hvor du får tæt faglig sparring og gradvis mulighed for større selvstændigt ansvar.
- Mulighed for at afprøve og udvikle egne idéer, samtidig med at arbejdsopgaverne kan tilpasses din faglige profil, dine kompetencer og interesser.
- Praktisk erfaring med talent- og eliteudvikling, hvor du kan udvikle dine kompetencer og opbygge et netværk inden for professionel sport.
- Mulighed for at koble et bachelor- eller specialeprojekt til relevante problemstillinger inden for sports science.
Vi forventer, at du…
- Er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. Idræt, og har stor interesse for fysisk træning, motorisk udvikling og fysisk præstation.
- Er nysgerrig, opsøgende og motiveret for både at lære og bidrage til et ambitiøst talentmiljø i udvikling.
- Kan kommunikere tydeligt og positivt med unge spillere og indgå konstruktivt i samarbejdet med trænere og øvrige fagpersoner.
- Har gerne erfaring fra fodbold eller fysisk træning, men det er ikke et krav.
Lyder det som noget for dig? Så send en mail til Mads Milland på mmi@kolding-if.dk.