RAVNGAARD TØMRER FORLÆNGER OG OPGRADERER SAMARBEJDET MED KOLDING IF
Kolding IF kan med stor glæde offentliggøre, at Ravngaard Tømrer har valgt at forlænge og samtidig opgradere sit mangeårige samarbejde med klubben. Den nye aftale løber over de kommende tre år og markerer endnu et stærkt kapitel i et partnerskab, der går helt tilbage til 2012.
Gennem mere end et årti har Ravngaard Tømrer været en del af Kolding IF’s rejse og udvikling. Det lange engagement vidner om en stærk relation mellem virksomheden og klubben – og om en partner, der gennem mange år har vist stor opbakning til Kolding IF.
Hos Kolding IF er der stor respekt for det mangeårige engagement, og Lars Ravngaard har gennem årene udviklet sig til at være en god ven af huset.
“Vi har en enorm respekt for det engagement, Lars og Ravngaard Tømrer har vist Kolding IF gennem så mange år. Når man har været med siden 2012 og nu vælger at forlænge samarbejdet med yderligere tre år – samtidig med at man opgraderer sit engagement – så fortæller det noget om den relation og tillid, vi har opbygget sammen. Lars er ikke bare en partner, men også en rigtig god ven af huset, og vi er utrolig glade for, at vi fortsat kan have ham og Ravngaard Tømrer med på rejsen,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.
For Lars Ravngaard handler samarbejdet med Kolding IF om mere end blot et partnerskab. Det er en relation, der gennem årene er blevet bygget op omkring fælles oplevelser, følelser og en stærk tro på klubbens udvikling.
“Jeg har utrolig store følelser for Kolding IF, og det betyder meget for mig at være en del af klubben. Vi har været med siden 2012, og når man ser tilbage på den rejse, vi har haft sammen, så er der sket rigtig meget. Vi har opnået mange ting sammen, og det har været fantastisk at følge klubbens udvikling på tæt hold. Derfor føltes det også helt naturligt for os at forlænge og opgradere samarbejdet. Vi tror på Kolding IF, og vi glæder os til at se, hvad vi kan opnå sammen i de kommende år,” siger Lars Ravngaard, indehaver af Ravngaard Tømrer.
Den nye treårige aftale understreger samtidig, at Ravngaard Tømrer fortsat ønsker at være en aktiv del af Kolding IF’s fremtid.
Kolding IF ser frem til endnu tre år med Ravngaard Tømrer som en stærk og engageret partner – og ikke mindst til at fortsætte en relation, der gennem mere end 14 år har udviklet sig langt ud over det traditionelle partnerskab.