REGNSKABSMAKKER KAN MAN STOLE PÅ: FORLÆNGER FOR TREDJE GANG!
Koldings lokale regnskabsbureau fortsætter parløbet med Kolding IF. Det står klart efter at de to lokale makkere, Freddy og Lotte, har signeret en ny samarbejdsaftale med klubben. Det er tredje gang at parterne nu har papir på hinanden, og det nye samarbejde varer helt til udgangen af 2026.
Så skal du også bruge hjælp til at fikse årsregnskabet, skat, bogføring, moms, afgifter og så videre – så er sidder Regnskabsmakker klar til at hjælpe dig. Regnskabsmakkers mål er at sikre samarbejdspartnernes tryghed – og så snakker de altså et sprog du forstår. I Kolding IF glæder man sig over forlængelsen. Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm fortæller:
”Det er altafgørende for os at vi har gode og nære samarbejdspartnere – og det er af største betydning at vi kan regne med dem der er om bord. Det kan vi i den grad med Regnskabsmakker, og vi glæder os til et endnu tættere samarbejde i fremtiden.”
Det nye samarbejde indebærer at Regnskabsmakker fortsat er aktive i erhvervsnetværket i Mediator Loungen og Fynske Bank Loungen, og så tilknytter de reklame på klubbens nye LED-reklamer.
Hos Regnskabsmakker er man også glad for det videre samarbejde.
Revisor Freddy Træholt fortæller:
”Det er nu 3. gang vi forlænge vores engagement i Kolding IF, og ved hver forlængelse har vi lige lagt lidt ekstra på. Det er vigtigt at vi alle udvider vores engagement i byens hold, så vi kan sikre os, at vores hold spiller på så høj en hylde som muligt – og meget gerne med nogle lokale piger og drenge på byens stadion.”
Freddy bakkes op af Revisor Lotte Bjerrum, der siger:
”Regnskabsmakker er glade og stolte over at støtte klubbens piger og drenge, og at komme på et stadion, som er gennemsyret af ægte, god stemning og tro på fremtiden.”
Hele Kolding IF ønsker at takke de to makkere fra Regnskabsmakker for det videre samarbejde. Du kan læse meget mere om klubbens fortsatte samarbejde ved at klikke her.
#Regnskabsmakker #ViErKolding