SJØLUND A/S OPGRADERER AFTALEN OG BLIVER PERSONLIG PARTNER FOR VLADISLAV MAROZAU

Kolding IF kan med stor glæde meddele, at Sjølund A/S har opgraderet sit samarbejde med klubben og nu indgår en 3-årig sølvaftale samt bliver personlig partner for Vladislav Marozau.

Sjølund A/S er en stærk og ambitiøs virksomhed, og opgraderingen af aftalen understreger både deres engagement i Kolding IF og troen på klubbens sportslige projekt – med Vladislav Marozau som en central profil.

Factory Manager hos Sjølund A/S, Kasper Straarup, glæder sig over den udvidede aftale:

“Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Kolding IF, og det har været helt naturligt for os at tage næste skridt. Vladislav Marozau er en spiller, der står for professionalisme, hårdt arbejde og kvalitet – værdier vi kan spejle os i hos Sjølund A/S. Derfor giver det stor mening for os at blive personlig partner for ham og samtidig indgå en længerevarende aftale med klubben.”

Kolding IF’s kommercielle chef, Michael Flyvholm, ser opgraderingen som et vigtigt signal:

“Det betyder meget for os, når en eksisterende samarbejdspartner vælger at opgradere sin aftale. Det er et klart tegn på tillid til klubben og den retning, vi bevæger os i. At Sjølund A/S samtidig bliver personlig partner for Vladislav Marozau, gør aftalen endnu stærkere, og vi er stolte over at have dem med på rejsen de næste tre år.”

 Med den nye 3-årige sølvaftale og det personlige partnerskab ser Kolding IF frem til et fortsat stærkt og værdifuldt samarbejde med Sjølund A/S – både på og uden for banen.

#ViErKolding