SKAN RENGØRING INDGÅR BASISAFTALE MED KOLDING IF

Kolding IF kan med stor glæde byde velkommen til Skan Rengøring, som har indgået en Basisaftale med klubben.

Aftalen markerer starten på et nyt samarbejde med en lokal og kvalitetsbevidst virksomhed, der ønsker at bakke op om fællesskabet og udviklingen i Kolding IF.

Hos Skan Rengøring ser man samarbejdet som en oplagt mulighed for at støtte op om det lokale foreningsliv og samtidig blive en del af et stærkt erhvervsnetværk.

“Vi har valgt at indgå en Basisaftale med Kolding IF, fordi klubben spiller en vigtig rolle i lokalområdet. For os handler det om at støtte det lokale fællesskab og være en del af noget, der samler mennesker på tværs af alder og baggrund. Vi ser frem til at blive en aktiv del af netværket og følge klubbens fortsatte udvikling,” siger Imer Kryeziu, Skan Rengøring.

Hos Kolding IF er der stor glæde over at kunne byde Skan Rengøring velkommen i partnerkredsen.

“Vi er rigtig glade for at få Skan Rengøring med som Basissponsor. Det betyder meget for os at have lokale virksomheder, der ønsker at bakke op om klubben og være en del af vores erhvervsnetværk. Vi ser frem til et godt samarbejde og til at skabe værdi for begge parter,” siger Simon Nielsen, Salgsansvarlig i Kolding IF.

Med Skan Rengøring ombord fortsætter Kolding IF arbejdet med at styrke relationerne til det lokale erhvervsliv og skabe et stærkt fundament for både det sportslige og kommercielle arbejde i klubben.

#ViErKolding