SKUFFENDE AFTEN PÅ CAPELLI SPORT STADION
Kolding IF kom bedst fra start, men måtte rejse hjem uden point efter en kamp, hvor HB Køge udnyttede deres chancer bedst.
Fredag aften gik turen over Storebælt, hvor Kolding IF gæstede HB Køge på Capelli Sport Stadion. Koldingenserne kom bedst fra start og viste flotte takter i kampens indledning. Efter et glimrende opspil over hele banen fik Casper Jørgensen kampens første store mulighed, men hans afslutning blev afvist af et velplaceret HB Køge-forsvar.
Kolding fortsatte med at presse på, og i det 19. minut var Jørgensen igen tæt på, da han fik en fin skudmulighed på kanten af feltet. Trods det gode udtryk skulle hjemmeholdet dog bringe sig foran. Efter 31 minutters spil slap HB Køges højreback, Sebastian Larsen, igennem på kanten og sendte bolden ind foran mål, hvor Mohamad Al-Naser sikkert lagde den i kassen til 1-0.
Efter pausen kom HB Køge bedst ud, og i det 56. minut var de tæt på at fordoble føringen, men Kolding slap med skrækken.
Midt i anden halvleg blev det dog 2-0, da et opspilsforsøg fra Lennart Moser blev opsnappet af Alfred Gøthler, som kunne sende bolden i det tomme mål.
Kolding IF kæmpede sig tilbage i kampen og fik reduceret i det 84. minut, da Albert Nørager sikkert omsatte et straffespark til 2-1. Trods et solidt pres i kampens slutfase lykkedes det dog ikke Kolding at finde udligningen.
Kampfakta:
HB Køge 2-1 Kolding IF
Målscorere:
31’ Mohamad Al-Naser (HB Køge)
66′ Alfred Gøthler (HB Køge)
84’ Albert Nørager (Kolding IF)
Advarsler:
Kolding IF: Pascal Estrada (27’)
HB Køge:
Sebastian Larsen (63′)
Gabriel Larsen (75′)
Noah Emil Sømmergaard (84′)
Tilskuere: 1.263
Næste opgør venter allerede fredag den 24. oktober, når vi på Autocentralen Park tager imod Middelfart Boldklub – en kamp hvor vi samtidig fejrer Kolding IF’s 130-års jubilæum.
Køb din billet til fredagsopgøret her: shop.kolding-if.dk