SKUFFENDE NEDERLAG MOD HVIDOVRE IF

Et solbeskinnet autocentralen park dannede lørdag eftermiddag rammen om sæsonens første hjemmekamp. modstanderen var sjællandske hvidovre if, som efter kampen kunne tage alle pointene med hjem over storebælt.

Det var mandskabet fra Hvidovre IF, der kom klart bedst ud til kampen og lagde fra starten af kampen, et tryk på Koldings bagkæde. Efter 27 minutters spil, kunne de også fortjent bringe sig foran med 1-0. Efter en millimeter præcis dybdeaflevering fra Oliver Jensen, kunne Marius Elvius let og elegant ligge bolden ind bag Koldings målmand Adam Danko – og dermed tog sjællænderne fortjent føringen.

Kort før pausen opstod der er en stor mulighed til hjemmeholdet. Efter sublimt forarbejde fra en velspillende Niels Morberg, kunne Augustinus afslutte direkte mod mål – men uheldigvis for Kolding-mandskabet sneg afslutningen sig lige akkurat over overliggeren.

Resten af første halvleg bød på Kolding-dominans, men de store chancer udeblev desværre og dommeren kunne fløjte til pause med stillingen 0-1.

I anden halvleg fortsatte kampbilledet fra første halvleg. Begge hold havde flere fine muligheder og spilperioder – og specielt i sidste halvdel af anden halvleg, var der optræk til flere gode Kolding-chancer. Desværre lykkedes det ikke denne lørdag eftermiddag at få udlignet og dermed kunne Hvidovre-mandskabet snuppe alle tre point med hjem.

Kampens to debutanter: Mikkel Lynge og Aksel Halsgaard

Gårsdagens kamp bød også på to debutanter, da Mikkel Anthoni-Lynge og Aksel Halsgaard fik deres første minutter i den hvide trøje. 

Næste kamp er på tirsdag, hvor vi i Betano-Pokalen skal en tur til Fyn og bide skeer med Glamsbjerg IF. 

Kampfakta

Kolding IF – Hvidovre IF 0-1 (0-1)

Marius Elvius (27’ min, Hvidovre IF)

Advarsler

Kolding IF: Mikkel Lynge (78’ min), Niels Morberg (90’ min)

Hvidovre IF: Nicolai Clausen (53’ min) 

Tilskuertal: 1.592