
STÆRKT LOKALT PARTNERSKAB: KOLDING IF INDGÅR AFTALE MED KVIK KOLDING
Kolding IF har indgået en ny samarbejdsaftale med Kvik Kolding, der fremover bliver en del af klubbens stærke erhvervsnetværk. Aftalen markerer begyndelsen på et partnerskab, hvor lokal opbakning og fælles værdier går hånd i hånd.
Kvik Kolding er en del af den landsdækkende kæde Kvik, som siden 1983 har leveret dansk designede køkkener, bad og garderober med fokus på kvalitet, enkelthed og overraskende lave priser.
”Vi er rigtig glade for at blive en del af Kolding IF. Klubben betyder meget for mange i området, og det vil vi gerne bakke op om. Det handler for os ikke kun om synlighed, men om at være med til at løfte et stærkt fællesskab,” siger Jesper Uldahl Hjort, indehaver af Kvik Kolding.
Hos Kolding IF glæder man sig også over den nye partner:
”At få en aktør som Kvik Kolding med ombord er en styrkelse af både netværket og vores lokale fundament. Jesper og hans team deler vores værdier om engagement og kvalitet, og vi ser frem til et stærkt samarbejde,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.
Med aftalen styrkes forbindelsen mellem sport og erhverv i Kolding – til glæde for begge parter og det lokalsamfund, de er en del af.
En stor tak til Jesper og holdet hos Kvik Kolding – vi glæder os til samarbejdet.
#ViErKolding