STERLING YATÉKÉ FORLÆNGER TIL 2028
Der er gang i kuglepennen i disse dage på marcus allé – og det er med stor glæde at den 26-årige stærke angriber sterling yatéké har forlænget sin kontrakt med ét år mere og dermed er sterling klar i den hvide trøje frem til sommeren 2028.
26-årige Sterling Yatéké kom til Kolding IF i sommeren 2024 og har sidenhen spillet en vigtig rolle både på og udenfor banen. Med sin store ærgerrighed og stærke mentalitet, har Sterling gennem de seneste to år markeret sig som en stærk og vigtig brik i truppen.
Det seneste års tid har været turbulent for den målfarlige angriber, hvor han i store dele af sidste sæson måtte se med fra sidelinjen – men nu er Sterling tilbage og har i indeværende sæson allerede scoret to gange og vist sine fremragende styrker frem. I sin tid i Kolding IF er det indtil nu blevet til 14 mål – og nu er der sat underskrift på en forlængelse og det er noget der glæder Sterling Yatéké.
”Der er sket meget de sidste to år, og jeg har elsket hvordan klubben har støttet mig igennem de hårde tider. Det er én af grundende til at jeg har valgt at forlænge min kontrakt og i fremtiden kan nyde dette fantastiske miljø. Jeg føler mig elsket og værdsat, så det føles naturligt at rejsen nu fortsætter.” udtaler en glad og taknemmelig Sterling Yatéké.
Kolding IF’s Head of Football Niklas Nürnberg er glad for at forlængelsen med den skarpe 9’er er faldet på plads. Han fortæller:
”Sterling har vist et imponerende niveau efter han er kommet tilbage, taget i betragtning af hvor længe han har været ude, og at han ikke er nær sin topform endnu, så er vi enormt glade for, at vi kunne blive enige om en forlængelse. Det er med til at give os alle sammen ro til at kunne bygge ham tilbage op til det voldsomme topniveau vi ved han har.”
Der skal lyde en særlig tak til Jens Haugaard fra Haugaard Management, for at være med til at gøre forlængelsen mulig.
Derudover, skal der lyder en stor tak til Michael Duus og Sam Partner, der fortsætter som personlig partner for Sterling Yatéké.
Sterling Yatéké er sammen med resten af truppen klar til morgendagens kamp i Køge, hvor der er vigtige point på spil.