STILLINGSOPSLAG: BØRNEUDVIKLINGSTRÆNER I KOLDING IF (DELTID)
Kolding IF søger en engageret og ambitiøs børneudviklingstræner til en deltidsstilling. Som en central del af vores børnesegment får du en unik mulighed for at præge børnefodbolden i både Kolding IF og vores samarbejdsklubber.
Dine primære opgaver
- Afholde inspirationstræninger i samarbejdsklubberne
- Udarbejde og videreudvikle et curriculum for samarbejdsklubberne
- Være en sparringspartner for trænere og ledere i samarbejdsklubberne
- Træningspas i KIF
Vi forventer, at du
- Har erfaring som fodboldtræner, gerne med børn og unge
- Brænder for børnefodbold og udvikling af både spillere og trænere
- Er en stærk kommunikator og kan samarbejde på tværs af klubber
- Har en struktureret tilgang og kan arbejde selvstændigt
- Er positiv, energisk og udviklingsorienteret
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af børnefodbolden i og omkring Kolding IF
- Et tæt samarbejde med engagerede trænere, ledere og klubber
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En deltidsstilling på 20 timer/uge med fleksibilitet
Send din ansøgning til Kasper Christensen på kc@kolding-if.dk