STORSEJR I AALBORG

LøRdag eftermiddag dannede et velbesøgt aalborg portland park, rammen om et opgør med vigtige point på spil – det viste sig at blive en fantastisk eftermiddag for kolding if.

Det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start og satte et tidligt pres på Kolding-defensiven. Efter cirka et kvarters spil faldt der mere ro på kampen, og begge hold havde gode perioder med boldbesiddelse.

Kampens første store chance kom efter 23 minutter, da bolden efter et hjørnespark dumpede ned foran AaB’s nummer 11, Kornelius Hansen, hvis afslutning strøg lige over overliggeren.

Efter 25 minutters spil bragte Kolding IF sig foran 0-1. Efter fantastisk forarbejde af Marazou kunne Alfaro køligt sende bolden i nettet bag AaB-keeperen. Resten af første halvleg bød på chancer til begge mandskaber, men ingen af holdene formåede at score yderligere, og koldingenserne kunne gå til pause med en 0-1-føring.

Efter en times spil fordoblede Nemanja Nedic føringen, da han fik foden på en bold, der dumpede ned i feltet. Få minutter senere bankede AaB på døren med et hovedstød, der strøg lige forbi Kolding-målet.

Efter 77 minutters spil udbyggede Meinhard Olsen føringen yderligere med et drømmehug udefra og sendte bolden ind bag en chanceløs AaB-målmand.

Kampen endte dermed med en storsejr til Kolding IF i Aalborg, og holdet kunne tage tre vigtige point med hjem.

 

Kampfakta:

Aalborg BK – Kolding IF 0-3 (0-1)

Målscorere:

25’ min Jesús Alfaro (Kolding IF)  

61’ min Nemanja Nedic (Kolding IF)

78’ min Meinhard Olsen (Kolding IF)

 

Advarsler:

Aalborg BK: Ingen advarsler

Kolding IF: Ingen advarsler

Tilskuertal: 6.283

Søndag d. 30. november venter årets sidste kamp – vi tager imod oprykkerne fra Aarhus Fremad hjemme på Autocentralen Park. Du kan købe din billet til kampen lige her: https://shop.kolding-if.dk/

Brug koden ”50BLACKWEEK” og få 50% rabat på dine billetter.