SVANE SHIPPING OPGRADERER OG FORTSÆTTER GULDAFTALEN - KØBER BAREN I FYNSKE BANK LOUNGEN
Kolding IF kan med stor begejstring offentliggøre, at Svane Shipping ikke blot fortsætter som GULDpartner – virksomheden opgraderer samtidig sit engagement og køber baren i Fynske Bank Loungen.
Fremover vil erhvervsgæster blive budt velkommen ved Svane Shipping Baren, som bliver et centralt samlingspunkt før, under og efter kampene. Opgraderingen er endnu et tydeligt bevis på det stærke og ambitiøse samarbejde mellem klubben og den lokale virksomhed.
Hos Svane Shipping er beslutningen drevet af både stolthed og lokal opbakning.
“Kolding IF er et fantastisk fyrtårn for byen. Klubben samler erhvervsliv, fans og frivillige på tværs og skaber en energi, man tydeligt mærker. Vi er stolte af at være en del af det fællesskab og glæder os til at tage endnu større del i oplevelsen – nu også gennem Svane Shipping Baren i loungen,” siger Jesper Hansson, direktør i Svane Shipping.
I Kolding IF ser man frem til at udvikle det nye setup i loungen.
“Det er en stærk opbakning, når en GULDpartner vælger både at opgradere og sætte sit navn på en så central del af kampoplevelsen. Vi glæder os til at servere erhvervsgæsterne fra Svane Shipping Baren og skabe endnu bedre rammer for netværk og relationer på kampdage. Svane Shipping er en ambitiøs og professionel samarbejdspartner, som betyder meget for klubben,” siger Marcel Legald, salgschef i Kolding IF.
Med opgraderingen styrkes både erhvervsoplevelsen og det samlede partnerfællesskab i Kolding IF yderligere.